Den 25. februar er International Cochlear Implant Day. Det er en dag, hvor vi hylder og skaber opmærksomhed om cochlear implantater (CI), og de muligheder denne teknologi giver børn, unge og voksne med svær
hørenedsættelse for at få adgang til en verden med lyd.
For snart 70 år siden blev verdens første CI-transplantation lavet. Siden dengang har teknologien udviklet sig markant, og området er stadig i rivende udvikling. Samtidig er der også kommet fokus på, hvordan vi kan
understøtte børn, unge og voksne efter en CI-transplantation for at få det bedst mulige udbytte ud af deres nye adgang til lyd. For børn i Danmark foregår det typisk gennem AVT-behandling, hvor barnets forældre lærer, hvordan de understøtter barnets auditive og sproglige udvikling ved at bruge bestemte teknikker og strategier, der har fokus på at stimulere barnets hørelse.
Deltag i International Cochlear Implant Day
International Cochlear Implant Day handler om at dele viden, skabe opmærksomhed om og hylde CI, og de muligheder denne teknologi skaber for mange børn, unge og voksnes hverdag.
Skal du være med?
- Lyt og lær: Tag dig tid til at lære om CI. Du kan f.eks. læse mere om CI her.
- Hjælp dit barn med at dele sin CI-historie med andre: Du kan f.eks. hjælpe dit barn med at fortælle sine venner og familie om sit CI og hvad det kan – måske kan barnet også lade vennerne og familien få lov at se og mærke på CI’et?
- Hjælp dit barn med at forstå og sætte ord på deres oplevelser med deres CI: Du kan f.eks. lade barnet tegne sit CI og deres følelser omkring det. Du kan også bruge et dialogredskab som f.eks. Min bog til at hjælpe barnet med at forstå og sætte ord på sin hørehistorie og sin oplevelse med sine CI.


