Vores
Dokumentation og kvalitetsudvikling
I Hørerådgivningen – Børn & Unge arbejder vi løbende med at udvikle vores praksis og styrke vidensopbygningen på området, så vi kan tilbyde den bedst mulige udredning og rådgivning med afsæt i den nyeste viden og best practice på området.
Vi arbejder med kvalitetsudvikling gennem Social- og Boligstyrelsens koncept Lovende Praksis, som sikrer tydelige mål, gennemsigtighed i metodevalg og løbende justering af indsatserne på baggrund af erfaringer og data. Du kan læse mere om vores arbejde med Lovende Praksis her.
Som en integreret del af vores arbejde monitorerer og dokumenterer vi vores rådgivning i to databaser: en småbørnsdatabase (0–6 år) og en skoledatabase (5–17 år). Databaserne administreres via RedCap i samarbejde med OPEN under Syddansk Universitet og Region Syddanmark. Her indsamler vi – med forældresamtykke – systematiske oplysninger fra vores egne konsulenter, kommunale logopæder, lærere, forældre og de unge selv. Aktuelt har vi data på 274 børn og unge med forskellige typer af hørevanskeligheder.
Data giver os løbende viden om målgruppen af børn og unge 0-17 år med hørevanskeligheder som modtager ydelser hos os, herunder deres auditive og sproglige færdigheder, trivsel og lyttestrategier. Derudover gennemfører vi regelmæssige tilfredshedsundersøgelser blandt forældre, pædagoger, lærere og PPR for at sikre, at vores rådgivning opleves relevant, anvendelig og praksisnær.
Dokumentation og kvalitetsudvikling: Status marts 2026
Aktuelt indeholder databaserne data på 274 børn og unge i alderen 0-17 år.
Målgruppen er kendetegnet ved:
- Størstedelen har hørenedsættelse (81%), og en mindre andel har andre hørevanskeligheder som APD (10%), tinnitus (5%), misofoni (4%) eller hyperacusis (4%).
- Ca. en fjerdedel har samtidige vanskeligheder – typisk synsvanskeligheder eller motoriske funktionsnedsættelser.
- Dansk talesprog er den primære kommunikationsform for målgruppen, og 17% er flersprogede
- En mindre andel af målgruppen anvender tegnstøtte (14%), og kun en lille andel taler tegnsprog (6%).
- En lille andel (10%) er tilknyttet specialklasse eller specialskole
- 1 ud af 10 har haft længerevarende perioder med ustabilt brug af høreteknologi (høreapparat, benforankret høreapparat eller cochlear implant)
For skoleelever peger data på, at støj, afstand og utilstrækkelig brug af høreteknisk udstyr udgør væsentlige barrierer for deltagelse, hvilket muligvis også afspejles i en lidt lavere samlet trivsel sammenlignet med normdata.
Behovet for rådgivning blandt skoleelever retter sig især mod lyttemiljø, høreteknisk udstyr og mestring af høretabet.