Kvalitetsudvikling på det sociale og specialpædagogiske område i Danmark har over tid bevæget sig fra erfaring og skøn til systematik, hvor dokumentation og effektmåling er blevet centrale. Traditionelle evidensbaserede tilgange har dog vist sig utilstrækkelige i komplekse sociale kontekster som audiologopædi, hvor målgrupper og problemstillinger varierer betydeligt. Artiklen præsenterer derfor ’Lovende Praksis’ som et pragmatisk redskab til kvalitetsudvikling. Der zoomes især ind på tre centrale elementer: forbedringsarbejde, tydeliggørelse af praksis og systematisk dokumentation.