Bemærk! Kurset er blevet flyttet til Brogården ved Hinnerups Egnsarkiv, Søndergade 26, 8382 Hinnerup. Dette kursus er for bedsteforældre og andre nære pårørende (onkler, tanter og andre) til et barn/ung med hørenedsættelse.
På kurset Pårørende til barn med hørenedsættelse – Hinnerup får du viden om:
Teknikker der fremmer barnets lytning, sprog og nysgerrighed. Herunder:
gode vilkår for samvær, lyttemiljø og lytteparathed
auditiv-verbale strategier
dialogisk læsning som en vej til kommunikation og samvær
Hvordan du som pårørende bedst kan støtte dit familiemedlem
Der vil desuden indgå et oplæg fra en forælder.
På kurset vil der blive præsenteret praktiske redskaber om samvær og kommunikation med plads til egne og fælles refleksioner.
Der vil være oplæg både fra konsulenter fra Hørerådgivningen – Børn & Unge samt fra en repræsentant fra Høreforeningens børne- og ungeindsats.