Efter sommerferien venter der ofte noget nyt: et nyt år i dagtilbud eller skole, nye rutiner – og for nogle børn kan det også betyde overgange såsom skolestart, klasseskift, lærerskift eller lokaleskift.
Overgange
Overgange kan give mulighed for at tænke støtte og fællesskab ind fra starten. Når et barn med hørenedsættelse begynder et nyt sted eller møder nye voksne, er der en naturlig anledning til at skabe fælles forståelse for barnets behov og indarbejde gode vaner omkring fx lyttemiljø og høreteknisk udstyr fra første dag. Når omgivelserne er nysgerrige og lydhøre kan det styrke både deltagelse og trivsel.
At lære et nyt sted at kende
Nye rammer kan være motiverende – men de kan også kræve lidt forberedelse for både de voksne og barnet. For at barnet kan orientere sig bedst muligt i nye rammer, så kan det være hjælpsomt at:
- gå på opdagelse sammen. Lad barnet og en voksen (eller en lille gruppe børn) sammen udforske de rum, hvor barnet skal være: klasselokale, grupperum, fællesarealer, legeplads. Undervejs kan I tale om, hvor det er lettest at høre, og hvor det kan være rart at sidde.
- aftale gode pladser. I fællesskab kan der findes pladser, hvor barnet har gode muligheder for at høre og have overblik.
- gøre rutiner tydelige. Visuelt overblik over dagens aktiviteter og faste rutiner kan skabe ro til at koncentrere sig om at lytte til det, der er vigtigst.
Nye voksne og nye fællesskaber
Når barnet møder nye voksne eller får nye kammerater, kan det være en god anledning til at sætte fokus på fællesskab og inkluderende praksis ved fx at:
- introducere, hvordan der arbejdes med at skabe gode lyttebetingelser for alle. Det kan være ved at tale én ad gangen og vende sig mod dem, man taler til.
- give en kort, enkel forklaring til klassen eller børnegruppen om hørenedsættelse og lyttebetingelser. Det kan være med til at skabe fælles forståelse og opmærksomhed på hinanden.
- lave små aftaler med én eller to kammerater, som ved, hvordan de kan støtte – fx ved at gentage en besked.
Barnets perspektiv
Barnets perspektiv er centralt i opstarten – også hos børn, der ikke selv bruger mange ord. Det kan være hjælpsomt løbende at spørge ind til, hvad barnet glæder sig til, hvornår det oplever, at det er let at høre og være med, og om der er situationer, hvor det ønsker ekstra støtte eller forberedelse. På den måde kan barnets erfaringer bruges aktivt til at justere.
Det gælder også i forhold til høreteknisk udstyr. Barnet kan ofte selv bidrage med viden om, hvornår udstyr kunne være en hjælp. Hvis barnet allerede har høreteknisk udstyr, så kan barnet give vigtige informationer om, hvornår det hjælper mest, så det bliver en naturlig støtte for barnet.
En god begyndelse smitter af på resten af året
Når overgange og opstart efter ferien bruges aktivt til at skabe gode lyttebetingelser og tydelige rammer, kan det give barnet med hørenedsættelse et godt udgangspunkt for resten af året.
Med fokus på lyttemiljø, fællesskab og barnets eget perspektiv kan nye rammer blive en positiv anledning til udvikling – både fagligt og socialt.
Har du brug for sparring om overgange?
