Learning to Listen Sounds (LLS) er gode at bruge til at fange børns auditive opmærksomhed. Ved at bruge disse lyde i hverdagen sammen med børn med hørenedsættelse, fremmes lytte- og sprogudvikling på en sjov måde.
Når børn, der anvender høreteknologi, skal lære at forstå lyde, er LLS også meget effektive. LLS hjælper børn med at opdage, skelne og identificere lyde. For eksempel kan “mmmm” repræsentere mad, hvilket er lettere for barnet at sige end “mad”. Dyrelyde som ”vov vov” eller ”muh” er også eksempler på LLS, som er lettere at imitere og samtidig gør det mere spændende at lytte til end betegnelserne ”hund” og ”ko”.
HVORDAN KAN DU KOMME I GANG MED AT BRUGE LLS?
Start med at præsentere barnet for lydene konsekvent ved at inkorporere dem i dit ordforråd over for barnet. Barnet begynder at bemærke lydene og forbinde dem med objekter eller handlinger, som når det hører “mmmmm” og derefter ser mad. I sætninger kan du eksempelvis sige ”nu skal vi have mad. Mmmmm. Vi skal have mad”.
De neurale netværk i hjernen danner altså forbindelse mellem lyd og objekt. Herefter vil barnet ofte så småt begynde at imitere lydene, hvilket viser udviklingen af auditive processer. Dette er et vigtigt skridt mod barnets første ord.
RESSOURCER FRA MED-EL
MED-EL har udviklet “Listen and Play”, som består af plakat og 20 illustrerede kort for at hjælpe med at integrere LLS i hverdagen.
For mere information og ressourcer, besøg MED-EL’s rehabiliteringsside.
Ønsker du mere viden om LLS, eller har du brug for rådgivning omkring, hvordan du kan arbejde med LLS i din praksis?