Udgivet: 06.12.24

Jul med Auditory Closure

Rim, remser, sange og musik er noget, de fleste børn holder af. I julen samles vi ofte om musikken ved at synge og høre julesange sammen – hvad end det er i daginstitutionen, i skolen eller derhjemme rundt om juletræet.

Jul med AV-strategier

Når du synger julesange, eller siger julerim- og remser sammen med dit barn, kan du bruge den auditiv-verbale strategi auditory closure. Strategien går ud på, at barnet fuldender en sang, sætning eller et rim, når du stopper med at tale eller synge.

Jul med auditory closure

Jul med auditory closure og sang

Start med at synge de første linjer i dit barns yndlingsjulesang, men stop så undervejs i sangen. Det er vigtigt, at det er en sang, barnet kender godt. Du kan f.eks. synge: ”kender du den om Rudolf…”, hvorefter du holder pause, og kigger afventende og opmuntrende på dit barn. På den måde opfordres barnet til at synge videre på julesangen. I kan fortsætte på denne måde med at synge ’duet’ igennem resten af sangen.

Hvis dit barn i stedet har et julerim eller en juleremse, som det er særligt glad for, så kan strategien også anvendes på samme måde som i forrige eksempel.

At synge julesange eller sige julerim sammen på denne måde er en hyggelig aktivitet, som I kan lave både derhjemme, men også på farten, når I f.eks. kører bil. Det er en god aktivitet til at støtte barnets udvikling af turtagningsfærdigheder, som er helt grundlæggende for den kommunikative udvikling.

Find en konsulent, et kursus eller måske ny viden