Tag børnene med på en musikalsk rejse gennem regnskoven!
Oplev en verden af musik og sjov med den nye lyttetræningsapp En musikalsk rejse – for børn!
Appen er særligt udviklet til børn i alderen 2-6 år med hørenedsættelse, men kan bruges af alle børn, der elsker leg, sang og musik.

Tag med på eventyr i en musikalsk rejse – for børn
Tag med aben Buddy på eventyr gennem regnskoven, hvor han møder en række spændende dyr og udforsker deres instrumenter og sange. Buddy leder efter sit eget instrument, så han kan blive en del af Dyrenes Band. Historien, dyrenes instrumenter og baggrundsmelodier vækker børnenes nysgerrighed og inviterer til aktiv deltagelse gennem appens interaktive univers.
Med appen kan børnene udvikle deres lydopfattelse, kommunikation og musikalske færdigheder – alt sammen gennem spil, sang og lytning.
Hent En musikalsk rejse – for børn
Appen er et supplement til materialet En musikalsk rejse gennem regnskoven som også inkluderer en aktivitetsbog og kort med regnskovens dyr.
Hent den nye app gratis til smartphones og tablets i App Store eller på Google Play
Appen er udviklet i samarbejde med Høreforeningen, Lumbye leg & lyd og Hørerådgivningen – Børn & Unge.