Projekt i samarbejde med det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE)
Pragmatiske færdigheder
inspirationskatalog
Pragmatiske færdigheder
Social- og Boligstyrelsen engagerede i 2022 VIVE til at gennemføre et projekt, som havde til formål at udvikle et inspirationskatalog til kommunernes logopæder om støtte til pragmatiske færdigheder hos børn med hørenedsættelse. Hørerådgivningen – Børn & Unge har været en stor del af dette projekt.
VIVE har lavet et litteraturstudie, og med udgangspunkt i dette samt praksiserfaringer, blev det besluttet, at det overordnede tema for inspirationskataloget skulle være uskrevne regler for interaktion. Kataloget tager udgangspunkt i etablerede metoder og interventionsformer, der er beskrevet i litteraturen og som bruges i praksis. Temaet blev siden yderligere afgrænset til at dække samtaleregler og samtalefærdigheder for børn i aldersgruppen 4-6 år.
Der er i løbet af projektet gennemført en række workshops, hvor blandt andre logopæder fra 15 kommuner har deltaget.
Hørerådgivningen – Børn & Unge glæder sig over det inspirerende samarbejde mellem forskning og praksis i dette projekt.
Du kan læse mere om projektet på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, hvor du også kan downloade inspirationskataloget.
Ønsker du rådgivning om, hvordan du støtter udviklingen af pragmatiske færdigheder hos børn med hørenedsættelse?