udvikling af 

App med auditive verbale strategier

I Hørerådgivningen – Børn & Unge er vi i gang med at udvikle en app dedikeret til Auditive Verbale-strategier. Denne app er designet som et værdifuldt redskab for forældre til børn med hørenedsættelse samt pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med disse børn.

AV strategikort

Videoklip og implementering

Appens brugere får adgang til inspirerende videoklip, der demonstrerer, hvordan lytte- og sprogstimulering kan integreres i dagligdagsaktiviteter. Disse videoklip er hjemlige og skabt ”fra forældre til forældre”, hvilket gør dem nemme at relatere til og anvende i egen hverdag.

Hver strategi i appen præsenteres med to korte videoklip, efterfulgt af tekstafsnit med definition og forklaring af strategien, som du måske allerede kender det fra AV-strategikort. Dette sikrer, at du nemt kan forstå og følge, hvordan strategierne kan implementeres i praksis.

 

Appens opbygning og opdateringer

For at sikre en bred variation af videoklip har vi inkluderet børn i forskellige aldersgrupper og med forskellige typer af hørenedsættelser. 

Appen er tiltænkt at skulle være dynamisk og kan løbende opdateres med nye strategier og klip.

Vi håber, at appen om Auditive Verbale-strategier vil være til stor gavn for alle, der arbejder med børn med hørenedsættelse, og at den vil bidrage til bedre muligheder for implementering af lytte- og sprogstimulering i hverdagen.

Det er endnu uvist hvornår appen bliver tilgængelig.

Find en konsulent, et kursus eller måske ny viden
TAK for din tilmelding!

Du vil ikke modtage en bekræftelsesmail, vi lover dig nemlig at vi ikke vil overfylde din indbakke. HørePosten lander i din indbakke 6 gange om året.