Vores
I Hørerådgivningen – Børn & Unge monitorerer og dokumenterer vi løbende vores arbejde i en småbørnsdatabase (børn 0-6 år) og en skoledatabase. Databaserne blev etableret i hhv. 2017 og 2023 og administreres via det elektroniske værktøj RedCap af OPEN (Open Patient data Explorative Network), under et forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitets medicinske fakultet og Region Syddanmark.
Databaserne bidrager med vigtig viden om målgruppen af børn og unge med hørenedsættelse og er med til at kvalitetssikre, udvikle og forbedre vores ydelser, så vi sikrer en rådgivning af høj faglig kvalitet.
Der indsamles en række data til databaserne. Bl.a. informationer om barnets/den unges hørenedsættelse og behandling, skolevalg og evt. specialtilbud, information om indholdet i rådgivningen samt diverse testresultater. Oplysningerne indhentes fra Hørerådgivningen – Børn & Unges konsulenter, de kommunale logopæder, forældre samt fra de unge selv, efter der er givet samtykke fra forældrene.
Oplysningerne giver et unikt indblik i gruppen af børn og unge og deres auditive, sproglige og kommunikative færdigheder og trivsel samt om det lyttemiljø de befinder sig i. Oplysningerne i databaserne suppleres af tilfredshedsundersøgelser blandt de kommunalt ansatte og forældre.
Aktuelt indeholder databaserne data på 242 børn og unge i alderen 0-18 år. Nedenfor finder du et lille udsnit af de foreløbige resultater fra databasen.
Du vil ikke modtage en bekræftelsesmail, vi lover dig nemlig at vi ikke vil overfylde din indbakke. HørePosten lander i din indbakke 6 gange om året.