Auditiv processering

Hvad er auditiv processering?

I litteraturen bruges bl.a. begreberne auditory processing og central auditory processing. En udbredt definition er:

“[…] the perceptual processing of auditory information in the central nervous system and the neurobiological activity underlying that processing” (American Speech-Language-Hearing Association (ASHA), 2005).

Auditiv processering omfatter blandt andet:

• Auditiv opmærksomhed – at kunne rette og fastholde opmærksomheden mod lyd.
• Auditiv diskrimination – at kunne høre forskel på forskellige lyde og lydmønstre.
• Auditiv hukommelse – at kunne fastholde og genkalde det, der høres.
• Auditiv sekventering og timing – at kunne opfatte rækkefølge, rytme og varighed i lyd.
• Auditiv skelneevne – at kunne fokusere på relevant lyd i baggrundsstøj.
• Auditiv forståelse – at kunne knytte mening til ord og sætninger, der høres.

Disse processer er tæt knyttet til udvikling af sprog, læsning og akademiske færdigheder.

Auditiv processering og hørevanskeligheder

Ved hørevanskeligheder kan både kvaliteten, mængden og timingen af auditivt input være påvirket. Det betyder, at hjernen:

• kan have begrænset eller forsinket adgang til meningsfuld lyd
• skal tilpasse sig til nyt eller ændret input, når barnet eventuelt får høreteknologi (HA, CI, BAHS)
• kan have behov for målrettet træning for at udnytte det auditive input optimalt

Tidlig og konsekvent adgang til lyd, f.eks. via høreteknologi, har betydning for centrale auditive processer og for sproglig udvikling. Målrettet auditiv træning – herunder principper fra Auditory Verbal Therapy (AVT) – kan medvirke til at understøtte udviklingen af auditiv processering og talesprog.

Typiske tegn på udfordringer med auditiv processering

Følgende observationer kan – hver for sig eller i kombination – pege på, at der kan være udfordringer med auditiv processering:

Det kan f.eks. være, at barnet i samtale eller ved instruktioner har hyppige behov for gentagelse, har vanskeligt ved at følge mundtlige instruktioner i flere led, ofte mister tråden i længere beskeder, eller virker tydeligt træt og “overbelastet” i lyttekrævende situationer.

I støjende eller mere komplekse omgivelser kan det vise sig ved, at barnet klarer sig markant dårligere i støj end i rolige rammer, trækker sig, bliver uroligt eller “kobler fra” og har svært ved at følge samtaler i grupper.

I sproglig og faglig læring kan det blandt andet vise sig ved, at barnet præsterer bedre med visuel støtte end ved rent auditiv præsentation, har udfordringer med rim, stavelser og lydlig opmærksomhed, eller har vanskeligheder med at gentage sætninger, talrækker eller ordserier – også når indholdet ikke er sprogligt komplekst.

Sådanne observationer er ikke tilstrækkelige til at konkludere, at der foreligger en auditiv bearbejdningsvanskelighed, men de kan være indikatorer på, at der kan være behov for specialiseret sparring eller yderligere udredning.

Hvordan kan auditiv processering understøttes?

Udvikling og optimering af auditiv processering forudsætter både gode rammer for lytning og bevidst opmærksomhed på hørelsen i meningsfulde sammenhænge. En række principper fra auditiv træning og AVT kan integreres i logopædisk praksis og i barnets hverdag.

1. Optimer lyttemiljøet og høreteknologien. Sørg for konsekvent brug af høreteknologi og eventuel høreteknisk udstyr og minimer baggrundsstøj, så barnet har stabil og tydelig adgang til lyd.
2. Gør hørelsen primær i træningen ved at lade barnet lytte først og tilføj visuel støtte efter behov, f.eks. ved at markere “nu skal vi lytte” og bruge korte, tydelige ytringer.
3. Arbejd målrettet med auditive delprocesser. Tilrettelæg aktiviteter, der specifikt træner f.eks. opmærksomhed, diskrimination, hukommelse gennem simple lyttelege og gentageopgaver.
4. Integrer auditiv træning i hverdagen og undervisningen. Indbyg auditive strategier i rutiner, leg og undervisning, f.eks. ved at kommentere handlinger, gentage nøgleord og lave små lytteopgaver.

Kontakt Hørerådgivningen – Børn & Unge

Det kan være relevant at kontakte os for faglig sparring, når:

• auditiv processering mistænkes at påvirke barnets udbytte af høreteknologien eller den logopædiske indsats
• barnets sproglige eller faglige udvikling ikke står mål med det forventede på baggrund af hørestatus og øvrige forudsætninger
• der er behov for input til observation, udredning eller differentiering mellem sproglige, kognitive og auditive forklaringer
• der ønskes inspiration til, hvordan AV-strategier kan implementeres i hverdagen

Vi kan bl.a. bidrage med faglig sparring om konkrete problemstillinger (uden personfølsomme oplysninger), rådgivning om valg af fokusområder og strategier i hverdagen eller give ideer til det tværfagligt samarbejde, herunder inddragelse af forældre og pædagogisk personale.

Referencer

• American Speech-Language-Hearing Association (ASHA). (2005). (Central) Auditory Processing Disorders – Technical Report.
• Bellis, T. J. (2003). Assessment and Management of Central Auditory Processing Disorders in the Educational Setting (2nd ed.). Delmar.
• Chermak, G. D., & Musiek, F. E. (2013). Handbook of Central Auditory Processing Disorder (2nd ed.). Plural Publishing.
• Crandell, C. C., Smaldino, J. J., & Flexer, C. (2020). Sound-Field Amplification: Applications to Speech Perception and Classroom Acoustics (2nd ed.). Cengage.
• Estabrooks, W., MacIver-Lux, K., & Rhoades, E. A. (2016). Auditory-Verbal Therapy: For Young Children with Hearing Loss and Their Families, and the Practitioners Who Guide Them. Plural Publishing.
• Eshraghi, A. A., Daneshi, A., Balkany, T. J., m.fl. (2020). Cochlear implants in children: A review of auditory brain development and clinical outcomes. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology, 133, 109984.
• Leigh, J., Dettman, S., Dowell, R., & Briggs, R. (2020). Communication, speech and language outcomes in children with hearing loss and additional needs: A review. Hearing Research, 394, 107961.
• Nicholas, J. G., & Geers, A. E. (2006). Effects of early auditory experience on the spoken language of deaf children at 3 years of age. Ear and Hearing, 27(3), 286–298.
• Sharma, A., Dorman, M. F., & Kral, A. (2005). The influence of a sensitive period on central auditory development in children with unilateral and bilateral cochlear implants. Hearing Research, 203(1–2), 134–143.
• Sharma, A., m.fl. (2020). Cortical plasticity and reorganization in children with hearing loss: Implications for clinical practice. Hearing Research, 397, 107882.