Rådgivning hos Hørerådgivningen - Børn & Unge

højtSpecialiseret

Rådgivning

Hos Hørerådgivningen – Børn & Unge er det vores vigtigste opgave, gennem rådgivning, at understøtte den kommunale indsats, som du i dit virke, som logopæd, varetager i forbindelse med børn og unge med hørenedsættelse. Der er ingen ventelister på et rådgivningsforløb hos os.

 

Barnet i centrum

Hos Hørerådgivningen – Børn & Unge arbejder vi helhedsorienteret og altid med barnet i centrum.
Fundamentet for vores praksis er evidensbaseret. Dette betyder, at vi i vores rådgivning tager udgangspunkt i nyeste forskning, vores erfaring samt det aktuelle behov i kommune og familie.

Et rådgivningsforløb hos os tager udgangspunkt i evidensbaserede metoder, herunder blandt andre AVT (Auditory Verbal Therapy) og Hanen Programs®, og vores konsulenter er certificerede i disse metoder

Helt konkret betyder det, at hvis der for eksempel er behov for rådgivning omkring auditive og verbale strategier ud fra AVT metoden til talesproglig stimulering i et dagtilbud, bygger vi rådgivningsforløbet op omkring det. Vi bibringer således viden til det pædagogiske personale om, hvordan de rent praktisk anvender de konkrete strategier fra metoden i deres dagligdag med barnet.

Det kan også være, at der er behov for, at det pædagogiske personale i en vuggestue rådgives omkring, hvordan de i praksis sætter skub i den tidligste talesproglige udvikling hos et barn med hørenedsættelse. Her vil en af vores konsulenter for eksempel kunne tilføre konkrete værktøjer ud fra metoderne i Hanen Programs®.

Et tredje eksempel kan være, at et lærerteam omkring en skolelev med hørenedsættelse har behov for viden omkring, hvordan de bedst imødekommer elevens behov i undervisningen.

Rådgivningsforløb, ligesom ovenstående eksempler, vil altid foregå i samarbejde med dig og barnets forældre, og kan for eksempel bygges op omkring observationsbesøg i dagtilbuddet/på skolen med efterfølgende sparringsmøder.

Viden i klasseværelse skolebarn med CI

Åben rådgivning

Har du et spørgsmål, eller ønsker du at drøfte en konkret problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte os.

Foruden rådgivningsforløb tilbyder vi nemlig også åben rådgivning.

Måske har du brug for en kort rådgivning omkring et af vores materialer, eller måske har du et konkret spørgsmål, som kan besvares over telefon eller via mail. Det kunne for eksempel være spørgsmål omkring anvendelse af høreteknisk udstyr, ønske om en kort drøftelse af akustik i et klasselokale eller at du er i tvivl om trivslen hos et barn med hørenedsættelse i et dagtilbud.

Ingen spørgsmål er i realiteten for store eller for små.

I nogle tilfælde kan en henvendelse føre til, at vi sammen bliver enige om at opstarte et rådgivningsforløb.

Er du forælder, øvrig familie eller arbejder du i et dagtilbud eller på en skole, hvor du er i kontakt med et barn eller en ung med hørenedsættelse, er du naturligvis også altid velkommen til at gøre brug af åben rådgivning.

Find en konsulent, et kursus eller måske ny viden

RIng eller skriv

Vi er her for Dig