Hørerådgivningen – Børn & Unge er et landsdækkende højtspecialiseret tilbud. Vi er et konsortie foranket i et samarbejde mellem Materialecentret, Institut for Syn og Hørelse (ISH) i Region Nordjylland og Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) i Region Syddanmark.
Vi arbejder som leverandør for VISO-KaS (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – koordinering af specialrådgivning), som er en del af Social- og Boligstyrelsen.
Konsortie med mål
Vores mål er at understøtte familier og fagfolk i deres arbejde med at skabe bedre livsvilkår og øget selvstændighed for børn og unge med hørenedsættelse. Vi er forpligtede til at levere specialiseret rådgivning og udredning, viden, herunder materialer samt kurser om og til børn og unge med hørenedsættelse.