På dette kursus får du grundlæggende viden om audiologisk behandling og metoder til at skabe gode læringsmiljøer for elever med hørenedsættelse.
På kurset Hørelse og skolelivet – Fredericia får du viden om:
øret, hørelsen og hørenedsættelse
audiologisk behandling: høreapparat (HA), Cochlear Implant (CI), Bone Anchored Hearing Systems (BAHS)
hørenedsættelsens indflydelse på elevens faglige, sociale og psykiske udvikling
de fysiske rammer og akustiske forholds betydning for en elev med hørenedsættelse
pædagogisk og praktisk anvendelse af høreteknisk udstyr
strategier, der kan styrke læringsmiljøet samt trivslen hos eleven med hørenedsættelse
Før og efter
Du vil få mest ud af kurset, hvis du som forberedelse har indhentet grundlæggende viden om barnets hørenedsættelse, høreteknologi (Høreapparat/CI/BAHS) og evt. høreteknisk udstyr.
Opfølgning
Den 23.09. afholdes en times online opfølgning.
Kursusform
Kurset strækker sig over to dage og består af en vekselvirkning mellem oplæg, dialog, refleksionsopgaver, erfaringsudveksling og gruppearbejde.
Tilmelding
Når du tilmelder dig sker det i Plan2Learn, som åbner i et nyt vindue.