På dette kursus får du en grundlæggende viden om nedsat hørelse, audiologisk behandling og høreteknisk udstyr.
Kurset før-skole giver dig viden om:
vigtige opmærksomhedspunkter omkring at modtage nye børn med hørenedsættelse samt deres behov
barnets lytteforudsætninger samt udfordringer med at lytte i støj, herunder optimering af lytteforhold og –præmisser
hørepædagogiske strategier
Kurset består af en vekselvirkning mellem oplæg, opgaver samt mulighed for sparring og spørgsmål. Forud for kurset skal du udføre en mindre opgave, som sendes ud i grupperummet i Plan2Learn ligesom du også skal påregne tid til at udføre en opgave i ugerne mellem kursus og opfølgning.
Der er 1 times online opfølgning 2-4 uger efter kursets afholdelse. Dato oplyses på kurset.