Udgivet: 22.01.24

Fastelavn

Fastelavn for børn med hørenedsættelse

I mange hjem, dagtilbud og skoler er forberedelserne til fastelavn godt i gang. Der snakkes om kostumer og tøndeslagning, alt imens der klippes fastelavnspynt og males på tønder.

Fastelavn er en festlig tid fyldt med farverige kostumer, tøndeslagning, kattekroninger og lækre fastelavnsboller. For børn med hørenedsættelse åbner fejringen af fastelavn døren til en verden af lyde og måske nye ord, der kan bidrage til udviklingen af deres auditive og talesproglige færdigheder. Fastelavn kan tilpasses på kreative måder for at skabe en inkluderende oplevelse, hvor lyd, læring og leg går hånd i hånd.

Fastelavn

Fastelavn med lyd, leg og læring

Fastelavnskostumer spiller en central rolle og kan være en fantastisk måde at introducere nye ord og begreber for børn med hørenedsættelse. Det kan være en papkasse skal laves om til en robot, superman der skal have store muskler eller en kat der skal have blød pels.

Gættelege ”kan du gætte hvem jeg er? Jeg har skarpe tænder og striber” kan bruges til at styrke den auditive hukommelse og ordforråd mens sang og musik ”… for jeg har fået maske på, misk, mask, maske på” kan bidrage til at styrke børnenes fonologiske og auditive opmærksomhed.

Materiale om fastelavn

På Materialecentrets hjemmeside finder du temapakken ”Fastelavn” som blandt andet indeholder en samtaleplanche og billedlotteri. Med den i hånden er der mulighed for mange timers sproglig fastelavnsleg.

Find en konsulent, et kursus eller måske ny viden