Viden om
Tinnitus er en tilstand, der karakteriseres ved en opfattelse af lyd i ørerne eller hovedet uden en ekstern lydkilde. Der kan være tale om en midlertidig eller konstant hylen, susen, brummen eller anden lyd, der kun opfattes af personen, der oplever tinnitus. Tinnitus forekommer også hos børn og unge, selvom det er mere almindeligt hos voksne.
Diagnosticering af tinnitus hos børn kan være udfordrende, da de måske har svært ved at beskrive deres symptomer eller udtrykke deres oplevelser. Som forælder kan du være opmærksom på tegn som klager over vedvarende lyd i ørerne, søvnforstyrrelser, koncentrationsvanskeligheder eller påfaldende ændringer i adfærd. Tinnitus kan være generende, men er i sig selv ufarlig. Hos nogle børn og unge kan det dog vise sig, at tinnitus er et tegn på, at der er noget andet i vejen i høresystemet. Derfor vil vi altid anbefale, at du opsøger en øre-næse-halslæge, hvis dit barn viser tegn på tinnitus.
Behandlingen hos børn og unge fokuserer på at lindre symptomerne og hjælpe til håndtering af tilstanden. En integreret tilgang kan omfatte følgende elementer:
Det er vigtigt at påpege, at behandlingen hos børn og unge kan variere afhængigt af den specifikke årsag til tilstanden og barnets individuelle behov. Herudover skal behandling kun komme på tale, hvis barnet oplever at være generet af lyden. Mange børn lever med tinnitus uden, at det påvirker deres liv.
Du vil ikke modtage en bekræftelsesmail, vi lover dig nemlig at vi ikke vil overfylde din indbakke. HørePosten lander i din indbakke 6 gange om året.