Udgivet: 16.08.23

Netværk?

Vidste du at Hørerådgivningen – Børn & Unge har en netværkscafé i Fredericia?

Netværk for børn med høreteknologi

Netværkscaféen (tidligere Netværksbørnehaven) er et tilbud til børn med hørenedsættelse i alderen 3 til 6 år og deres familie eller pædagog.

Formålet med netværkscaféen er at:
• børn og voksne kan mødes med andre familier ”som dem”
• de voksne får mulighed for at udveksle erfaringer
• styrke det enkelte barns selvværd og tro på egen formåen ved at få øje på egne ressourcer

Gennem sjove aktiviteter danner børnene et værdifuldt netværk. Aktiviteterne styres og tilrettelægges af vores konsulenter, og tager udgangspunkt i principper og strategier fra Auditory Verbal Therapy. Mens børnene er sammen om forskellige aktiviteter, samles de voksne til faglige oplæg med forskellige emner relateret til det at have et barn med hørenedsættelse. Alle faglige oplæg varetages af vores konsulenter.


Forældre til børn i netværkscaféen fortæller:​

”Vores søn har været glad for at være sammen med andre børn med hørenedsættelse. Han troede, at han var det eneste barn i verden med hørenedsættelse”​

”Det er et fantastisk tilbud. Det har været rigtig godt at møde andre bedsteforældre i samme situation som os”

”Det har haft stor betydning for os og for vores søn. Det er et tilbud som er vigtigt, fordi vi kan sparre med andre forældre som forstår det, vi står i. I børnehaven er vi de eneste forældre til et barn med høretab”


Hvis du er forælder til at barn med hørenedsættelse, eller du er i kontakt med en familie, som kunne tænke sig at møde andre familier, er Netværkscaféen måske noget for dig. Kontakt vores konsulent Jeanette Jørgensen hvis du har spørgsmål vedr. Netværkscaféen.

Find en konsulent, et kursus eller måske ny viden
TAK for din tilmelding!

Du vil ikke modtage en bekræftelsesmail, vi lover dig nemlig at vi ikke vil overfylde din indbakke. HørePosten lander i din indbakke 6 gange om året.