I hverdagen opstår der ofte spørgsmål, som ikke nødvendigvis kræver et helt rådgivningsforløb, men som alligevel er vigtige at få drøftet med nogen, der både kender til hørenedsættelse, høreteknik, lyttemiljø og dagligdagen i skole og dagtilbud. Derfor tilbyder vi åben rådgivning.

Åben rådgivning er til dig, der har et konkret spørgsmål eller står med en situation, du gerne vil vende – uden at det behøver at være stort, formelt eller tidskrævende. Det kan være over telefon, mail eller ved en kort samtale, hvor vi sammen får øje på, hvad der er på spil, og hvad der kan være næste skridt.

Ingen spørgsmål er for små – og ingen bekymringer er for “banale” – til åben rådgivning.

Hvem kan bruge åben rådgining?

Åben rådgivning er for dig, der er tæt på barnet eller den unge med hørenedsættelse, f.eks.

• forældre og øvrig familie
• pædagoger og medhjælpere i dagtilbud
• lærere og ressourcepersoner på skolen
• logopæder, sprogvejledere eller andre fagpersoner omkring barnet/den unge

Du er altid velkommen til at kontakte os – også selvom du er i tvivl, om dit spørgsmål “hører til” hos os. Vi finder ud af det sammen.

Hvad kan der være fokus på i åben rådgivning?

Åben rådgivning tager udgangspunkt i netop din situation. Her er nogle typiske temaer, vi ofte taler med forældre og fagpersoner om.

1. Høreteknikken i hverdagen

Mange kontakter os, fordi de er usikre på, om høreteknikken eller det høretekniske udstyr bliver brugt rigtigt eller nok. Det kan f.eks. være spørgsmål som:

• “Hvornår giver det bedst mening at bruge mikrofonen i børnehaven – og hvornår er det overkill?”
• “Hvordan taler jeg med mit barn om, hvorfor det er vigtigt at bruge sine høreapparater?”
• “Hvad gør vi, når barnet siger nej til høreteknisk udstyr i idræt?”

I åben rådgivning kan vi sammen se på konkrete hverdagssituationer – f.eks. samling, leg på legepladsen, gruppearbejde eller idræt og drøfte, hvordan udstyret kan bruges, så det både giver mening for barnet og er praktisk muligt for de voksne.

2. Akustik og rammer i dagtilbud og klasselokale

Små ændringer i lydmiljøet kan gøre stor forskel for et barn eller en ung med hørenedsættelse. Typiske spørgsmål er:

• “Vi oplever, at eleven er meget træt efter skoledagen – kan det hænge sammen med lydmiljøet?”
• “Hvad kan vi gøre i et ældre klasselokale med hårde gulve og meget støj?”
• “Vi har en stue med mange børn og meget leg – hvor skal barnet bedst placeres ved samling?”

Her kan vi f.eks. tale om indretning, placering af barnet, støjdæmpende tiltag, hvordan voksnes organisering af aktiviteter kan understøtte lytteforståelse eller hvordan I får fælles aftaler i personalegruppen, så alle trækker i samme retning.

3. Trivsel, deltagelse og fællesskaber

Nogle henvender sig, fordi de er bekymrede for barnets trivsel uden helt at kunne sætte ord på hvad der er galt. Det kan lyde sådan:

• “Han virker mere stille og trækker sig – kan det hænge sammen med hørenedsættelsen?”
• “Hun siger, hun er træt af hele tiden at skulle spørge om, hvad der bliver sagt – hvad kan vi gøre?”
• “Vi er i tvivl, om han faktisk er med i legen, eller bare er ‘med på sidelinjen’.”

I åben rådgivning kan vi f.eks. hjælpe med at få øje på tegn på social og faglig deltagelse, drøfte, hvordan I taler med barnet og kammeraterne om hørenedsættelse og komme med idéer til konkrete justeringer i hverdagen, der kan styrke oplevelsen af at være med.

4. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud/skole

Forældre og fagpersoner kan opleve, at de ser forskellige sider af barnet. Det kan give spørgsmål som:

• “Skolen oplever noget andet end vi gør derhjemme – hvordan taler vi godt sammen om det?”
• “Hvem skal gøre hvad i forhold til høreteknik, lektier og pauser?”
• “Hvordan får vi barnet selv mere med i dialogen?”

Her kan åben rådgivning bruges til at afklare roller, forventninger og ansvarsområder. Vi kan også drøfte, hvordan I kan holde hinanden opdateret på en måde, der er realistisk i hverdagen eller komme med forslag til fælles fokusområder, der kan give mening for både hjem og dagtilbud/skole.

5. Spørgsmål til vores materialer

Måske har du allerede brugt et af vores materialer – men er i tvivl om, hvordan du bedst omsætter det i praksis. Du kan derfor at have spørgsmål til

• et materiale om barnets perspektiv, som du gerne vil koble til en konkret situation
• et skematisk værktøj, hvor du er usikker på, hvordan det udfyldes eller deles med andre
• et forløb, du har læst om på hjemmesiden, og som du vil høre om kan passe til “jeres” barn.

Her kan åben rådgivning bruges til at oversætte materialet til netop din hverdag – og til at vurdere, om der er behov for mere end en enkelt samtale.

Når åben rådgivning bliver til et rådgivningsforløb

Nogle gange viser det sig undervejs, at der er brug for mere end én samtale. Det kan f.eks. være, hvis:

• der opstår behov for observationer i dagtilbud/skole
• der er mange aktører omkring barnet, som skal have et fælles udgangspunkt
• den konkrete problemstilling, kræver et mere struktureret forløb

Hvis det er tilfældet, taler vi sammen om det. Åben rådgivning kan altså være både en enkelt afklarende samtale og en naturlig indgang til et kortere eller længere rådgivningsforløb.

Hvordan kontakter du os i åben rådgivning?

Har du et spørgsmål, en bekymring eller en konkret situation, du gerne vil drøfte, er du altid velkommen til at gøre brug af åben rådgivning. Kom forbi til en snak, når du møder os rundt om i landet eller kontakt os via telefon eller mail – oplysningerne finder du ved at trykke på knappen nedenfor – og så aftaler vi sammen, hvordan det giver bedst mening at fortsætte.

Ingen spørgsmål er for store eller for små – og du behøver ikke have “det hele på plads”, før du ringer eller skriver. Vi hjælper gerne med at sortere, så du står mere sikkert i hverdagen sammen med barnet eller den unge med hørenedsættelse.

Indendørsaktiviteter med AV-strategier

Når det regner og blæser, kan I blive indenfor og lave nogle hyggelige efterårsaktiviteter sammen.

Måske har barnet lyst til at være med til at bage boller eller en kage. Her kan du inddrage AV-strategien Auditivt først. Lad barnet finde ingredienserne, ved at du først giver en instruktion udelukkende auditivt, ved f.eks. at sige ”nu skal du finde sukkeret”. Med denne strategi fortæller du først barnet, hvad det skal finde, uden at pege eller vise, hvad det er. Barnet skal således finde ingrediensen ud fra det auditive input alene. Denne strategi styrker barnets evne til at lytte og forstå det hørte. Derudover kan du sætte ord på de ting, I gør, undervejs i bageprocessen, f.eks.: ”Nu kommer vi bagepulver i dejen”. Her kan du lægge særligt tryk på et bestemt ord i sætningen. Denne strategi kaldes Acoustic highlighting. Du kan highlighte bestemte ord ved f.eks. at bruge højere stemmestyrke, ændre dit toneleje, trække på en lyd i ordet eller sige ordet langsommere. At sætte ord på hvad I gør undervejs i bagningen, kan også være med til at fremme barnets ordforråd, ved at fremhæve ord, som barnet måske ikke kender i forvejen. Derved får I mulighed for at snakke om, hvad ordet betyder, hvordan det ser ud, hvad det bruges til og evt. hvordan det føles, lugter og smager. På denne måde får barnet gode forudsætninger for både at lære og huske ordet.

På en grå regnvejrsdag kan det også være hyggeligt at blive indenfor og læse en god bog. Her kan du indtænke AV-strategier som en del af højtlæsningen for dit barn. Det kan f.eks. være strategien Sabotage, som går ud på, at du gør noget skørt eller uventet, som barnet skal rette. Det kan være, at du vender bogen på hovedet og derefter afventer, at barnet reagerer på dette. Det kan også være, at I laver et puslespil sammen, hvor du bevidst sætter puslespilsbrikken et forkert sted, hvilket barnet skal opdage og kommentere. Denne AV-strategi er en sjov måde, hvorpå du kan opfordre barnet til at bruge sit sprog.

Udendørsaktiviteter med AV-strategier

Der er også dage, hvor I har lyst til at lave nogle aktiviteter udenfor. Det kan være at gå en tur i skoven for at se på de flotte efterårsfarver. Her kan I f.eks. lave en aktivitet, hvor I skal lede efter ting i skoven. Du kan lave og printe en bingoplade med forskellige ting, man kan finde i skoven, f.eks. svampe, insekter, planter eller lignende. I denne aktivitet kan du benytte AV-strategien Auditiv sandwich, hvor du først fortæller barnet, hvad det skal finde, uden at vise billedet på bingopladen ved at sige ” Prøv om du kan finde en kastanje?”. Hvis barnet er i tvivl om, hvad det skal finde, kan du derefter give et visuelt hint ved at vise billedet af en kastanje, og til sidst give det auditive input igen, ved at du gentager ordet for barnet.

I kan også være opmærksomme på alle de forskellige lyde, der kan høres, når man går en tur i skoven. Det kan være en spætte, der trommer, bladene, der rasler i vinden eller fuglesang. Når I hører en lyd, kan du stoppe op og sige ”Hov, jeg hørte en lyd – hvad mon det var for en lyd?” eller blot sige ”Lyt!” og derved henlede barnets opmærksomhed på de forskellige lyde i skoven. Når barnet har lyttet, kan I sammen tale om, hvad det mon var for en lyd, og hvor den kom fra. På denne måde er du med til at understøtte barnets auditive opmærksomhed.

Har du brug for rådgivning om, hvordan du kan få flere AV-strategier ind i hverdagen?

Jeg har et stort ønske om at komme til at arbejde med børn og unge, når jeg er færdiguddannet audiologopæd, og derfor er jeg meget glad for at have fået muligheden for at have et studiejob, hvor der er fokus på netop denne målgruppe.

Jeg synes, at det børneaudiologiske område er utroligt spændende og jeg glæder mig til selv at blive klogere på det og samtidig bringe min egen faglighed og erfaringer fra studiet i spil så meget som muligt. I forbindelse med mit studie er jeg desuden i øjeblikket i praktik på børneområdet, hvor jeg får erfaring i arbejdet med børn og unge med sprog- og talevanskeligheder. Her møder jeg også børn med hørenedsættelse, og jeg oplever, at jeg kan bruge min viden fra mit arbejde i praktikken og omvendt.

I min fritid er jeg glad for at være sammen med mine venner og familie. Jeg elsker også at gå lange ture i naturen. Derudover gør jeg meget ud af at være kreativ, og jeg nyder blandt andet at tegne og fotografere, både digitalt og analogt. Jeg håber på også at kunne bruge mine kreative interesser i arbejdet som studentermedhjælper i Hørerådgivningen – Børn & Unge.

Allerede inden I tager afsted til stranden, kan I bruge AV-strategien Auditivt først, når strandtasken skal pakkes. Strategien går ud på, at information deles via hørelsen først for at styrke barnets evne til at lytte. Barnet med hørenedsættelse kan hjælpe med at pakke strandtasken, og du kan give instruktioner som: “Kan du finde et håndklæde, dine dykkerbriller og badetøj?” uden f.eks. at pege. Hermed får barnet mulighed for at høre beskeden uden visuel information, hvilket styrker evnen til at lytte og forstå det hørte. Hvis barnet har svært ved dette, kan du prøve at bruge AV-strategien Auditiv sandwich, hvor du også først deler informationen udelukkende auditivt, derefter fulgt af visuel information og til sidst auditiv information igen. Det kan således være, at alle tingene, der skal pakkes, ligger ved siden af strandtasken og du siger til barnet: “Kan du pakke solcremen?”. Hvis barnet udviser tvivl eller forvirring, kan du give visuel information f.eks. ved at pege på solcremen, hvorefter du gentager auditivt: “Kan du pakke solcremen?”. Denne strategi praktiserer “Sig det – vis det – sig det”.

Giv valgmuligheder på stranden

Når I er ankommet til stranden, kan du benytte dig af AV-strategien Giv valgmuligheder. Ved at give valgmuligheder opfordres barnet med hørenedsættelse til at byde ind. Strategien kan bruges til at støtte barnet i at lære nye ord, kategorier og begreber. Det kan være, at I skal bygge et sandslot sammen. Her kan du f.eks. spørge barnet: “Skal vi bruge den røde spand eller den blå spand?”. Det kan også være, at I har taget mad med på stranden, og at du derfor kan spørge barnet: “Vil du helst have jordbær eller melon?”. Selvom du måske godt ved, hvad barnet ønsker, er det alligevel en god idé at give valgmuligheder, da du derved opfordrer barnet til aktivt at bruge sit sprog til at udtrykke et ønske og ikke blot fx nikke eller ryste på hovedet eller svare ja eller nej.

Sabotage i strand aktiviteter

En anden AV-strategi, som I kan bruge på jeres strandtur, er Sabotage. Med denne strategi kan du skabe sjove situationer, hvor barnet får mulighed for at bruge sit sprog. Med sabotage menes der, at du laver bevidste fejl eller siger noget skørt, som barnet skal opdage og gøre opmærksom på. Det kan f.eks. være, at I skal fange krabber på stranden. Her kan du bevidst vælge at vende fiskestangen på hovedet, og derefter afvente barnets reaktion. Når du har gjort noget skørt eller uventet, afventer du, at barnet kommenterer eller retter fejlen. Det kan således starte en dialog mellem jer. Hvis barnet ikke reagerer, kan du selv henlede opmærksomheden på sabotagen ved f.eks. at sige: “Hov!” eller “Åh åh!”. Denne AV-strategi skaber gode muligheder for fælles opmærksomhed, men det er vigtigt, at du bruger den med måde, da barnet også skal bibeholde tilliden til dig.

Lyttemiljøet på stranden

Udover at inddrage forskellige AV-strategier, kan det være en god idé at være opmærksom på, hvordan lyttemiljøet på stranden er anderledes, end det er hjemme hos jer selv. Der kan være mere baggrundsstøj i form af musik, lyden af bølgerne eller andre børn, der løber rundt og leger på stranden. Af disse årsager kan det blive sværere for barnet med hørenedsættelse at opfange tale. Det kan derfor være værd at overveje, hvor I slår jer ned på stranden – evt. væk fra høj musik eller hvor der er flest mennesker og dermed mest støj. Samtidig er det en oplagt mulighed for at tale om de nye lyde, som omgiver jer.

Rigtig god fornøjelse og hav en dejlig sommer.

Sommerminder i nye omgivelser

For mange familier byder sommerferien på ture til nye steder – hvad enten turen går til stranden, sommerhuset eller ud i verden. Selvom vi rejser væk fra hverdagen, er det selvfølgelig vigtigt, at barnets høreteknologi og eventuelle høreteknisk udstyr kommer med i kufferten, og bliver brugt som sædvanligt, så barnet har optimale lyttevilkår.

De nye omgivelser betyder, at barnet skal begå sig i et andet lyttemiljø, end det er vant til i hverdagen. Der kan for eksempel være nye lyde, andet støj og høj musik. Her kan det være ekstra vigtigt at være opmærksom på sin egen placering i forhold til barnet, når I taler sammen. Det kan også være en god idé at opsøge områder med mindre støj, for eksempel en rolig krog på stranden eller et stille hjørne af restauranten. Endelig kan det være en god idé at være opmærksom på, om barnet kan have behov for pauser. Måske også flere pauser end det er vant til i hverdagen på grund af de mange, nye indtryk og det anderledes lyttemiljø.

Sommerminder er ferievenner

Sommerferien giver også anledning til at få nye venskaber. Nogle møder en ferieven på campingpladsen i Danmark og andre møder måske en ferieven på deres rejse i udlandet. Som forælder kan du støtte dit barn med hørenedsættelse i at stifte nye bekendtskaber ved at guide barnet i brugen af relevante mestringsstrategier. Det kan for eksempel være, at du minder dit barn om at huske at positionere sig optimalt i forhold til vennen, der taler. Det kan også være, at du støtter barnet i at italesætte sin hørenedsættelse og vise sit høreapparat. Du kan også tale med barnet om, at det kan sige ”det hørte jeg ikke” eller bede om at få noget gentaget, når ferievennen fortæller noget, barnet ikke hørte.

Udvid ordforrådet med fokus på sommerord

Vi har mange ord og begreber, vi bruger særligt om sommeren, og som børn derfor primært har mulighed for at tilegne sig i disse måneder. Det kan være ord som badevinger, hveps, myg, grill, kuffert, rejse, vandkamp og sommerhat. Derfor kan det være en rigtig god idé at have fokus på at bruge ord, vi primært bruger om sommeren, i samtalerne med dit barn på ferien. Mange af disse ord optræder helt naturligt i vores hverdag om sommeren, for eksempel når vi ser en hveps flyve rundt i haven. Det giver en naturlig anledning til at gå på opdagelse og tale om ordene sammen. Du kan for eksempel tale om, hvordan hvepsen ser ud, hvor den lever, hvordan den lyder, hvilken funktion den har og at det er en form for insekt.

Rigtig god sommer!

Ofte er det eleven selv, der bedst ved, hvornår det er nemt at høre, og hvornår det bliver svært. Derfor er det vigtigt at have øje for elevens egne erfaringer og lytteoplevelser, så der kan skabes gode vilkår for deltagelse og læring.

Når elever selv vurderer deres lyttevilkår

I Hørerådgivningen – Børn & Unge arbejder vi med materialer, der støtter dialogen med børn om deres lyttevilkår. Vi har udviklet Lytteprofil i forskellige udgaver, og efter sommerferien udkommer der nye.

Lytteprofil bruges i et samarbejde mellem elev og logopæd og tager udgangspunkt i genkendelige situationer fra skoledagen. Med hjælp fra illustrationer og en simpel smileyskala kan eleven vurdere, om det er:

• nemt
• nogle gange nemt
• hverken-eller
• nogle gange svært
• svært

at lytte i forskellige konkrete situationer – f.eks. når en klassekammerat taler fra lang afstand, når der er mange, der taler på én gang, eller når læreren bruger mikrofon.

Formålet er både at styrke elevens bevidsthed om egen hørelse og at give de voksne omkring eleven et bedre indblik i, hvad der fungerer godt, og hvor der er behov for justeringer i lyttemiljø, undervisning eller brug af høreteknisk udstyr.

Fælles indsats for et inkluderende læringsmiljø

Når elevens perspektiv bringes aktivt i spil, bliver det lettere at tilpasse rammerne, så eleven kan deltage på lige vilkår med klassekammeraterne. Lytteprofilen kan være et afsæt for dialog med lærere, pædagoger og forældre og for planlægning af konkrete tiltag og mestringsstrategier.

Brug for sparring eller et rådgivningsforløb?

Hvis du bliver opmærksom på udfordringer hos en elev med hørenedsættelse, som kalder på yderligere afklaring, afdækning eller faglig sparring, tilbyder Hørerådgivningen – Børn & Unge rådgivningsforløb i tæt samarbejde med kommune, skole og forældre.

Forløbene tilpasses altid den enkelte elev og skolens rammer og kan blandt andet omfatte arbejdet med Lytteprofil, rådgivning om lyttemiljø og høreteknisk udstyr eller sparring med fagpersoner omkring eleven.

Brug for en snak om dine muligheder?