Efterskoler har meget forskellige erfaringer med at modtage elever med hørenedsættelse. Nogle har allerede viden om høreteknologi, høreteknisk udstyr og gode lytteforhold, mens det er nyt for andre. Her kan rådgivning og sparring være en vigtig støtte i både overgang, opstart og det videre forløb.

Gode lyttevilkår styrker deltagelse og fællesskab

Efterskolelivet er fyldt med aktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. Fællessamlinger, sociale aktiviteter, undervisning og måltider foregår ofte i miljøer med mange mennesker, varierende akustik og baggrundsstøj.

Når lyttevilkårene er udfordrende, kan det få betydning for både koncentration, energi og deltagelse i fællesskabet. Det kan blive sværere at følge med i undervisningen og indgå naturligt i de sociale sammenhænge, som er en central del af efterskolelivet.

Samtidig viser erfaring, at små justeringer kan gøre en stor forskel. Gode lydmiljøer, tydelig kommunikation, relevante høretekniske løsninger og fælles forståelse og indsats blandt de voksne kan være med til at skabe gode betingelser for ligeværdig deltagelse.

Rådgivning i samarbejde med kommune og efterskole

Vi tilbyder rådgivning i forbindelse med efterskoleophold for elever med hørenedsættelse. Rådgivningen sker altid i tæt samarbejde med bopælskommune og tilpasses den enkelte elev, skolens rammer og erfaringer.

Forløbene kan have forskellig karakter. Nogle består af en enkelt rådgivning og sparring omkring elevens behov og løsninger, mens andre er længere forløb med løbende opfølgning og vejledning gennem skoleåret. Det vigtigste er, at indsatsen giver mening i den konkrete sammenhæng – og understøtter både eleven, skolen og de fagprofessionelle omkring eleven bedst muligt.

Du kan læse mere om vores rådgivningsforløb her.

Kurser og viden til efterskolelærere og medarbejdere

Lærere og øvrigt personale på efterskoler er meget velkomne til at deltage i vores kurser og webinarer. Her arbejdes der med viden om hørenedsættelse, lydmiljøer og konkrete strategier, der kan styrke elevens deltagelse i både undervisning og fællesskaber.

Når de voksne omkring eleven er godt klædt på, bliver det lettere at skabe trygge og inkluderende rammer, hvor eleven kan deltage aktivt og få det optimale ud af efterskoleopholdet.

Du kan læse mere om vores kurser og webinarer her.

Et efterskoleår med muligheder, fællesskab og udvikling

Et efterskoleår rummer noget helt særligt. Når der er opmærksomhed på lyttevilkår, og når der samarbejdes om de rette løsninger, bliver det muligt at skabe et miljø, hvor elever med hørenedsættelse kan deltage på lige fod med andre.

Med den rette støtte kan efterskoleåret blive et år fyldt med fællesskab, oplevelser og udvikling – hvor forskellighed ikke er en barriere, men en naturlig del af et rigt og levende skolemiljø.

Brug for en snak om dine muligheder?

Der er gode nyheder til de elever, der både har høre- og læseudfordringer. Efter længere dialog med det Kgl. Biblioteks Nota-service er det nu besluttet, at elever med alle typer høreudfordringer kan få adgang til Nota.

I en periode har adgangen været begrænset til elever med cochlear implantat (CI), mens elever med høreapparater, BAHS eller APD ikke kunne få adgang. Nogle af disse elever kan opleve udfordringer med at tilegne sig tekst, og behovet for adgang til lydbøger og alternative læseressourcer kan derfor være til stede.

Efter vores dialog åbner Nota nu op for medlemskab til den bredere målgruppe af børn med høreudfordringer, så længe eleven også har læseudfordringer. Det betyder, at logopæd eller læsevejler nu kan anbefale medlemskab til alle elever med høreudfordringer, når det vurderes relevant. Indmeldelsen kræver en underskrift fra skoleleder, psykolog eller logopæd i kommunen eller fra en hørekonsulent fra kommunikationscentret. Vedhæftning af audiogram er ikke nødvendigt.

Dette giver bedre muligheder for at støtte elevens læseudvikling og sikre mere inkluderende læringsmiljøer – og Nota-medlemskabet er livslangt.

Vil du vide mere om Nota?

Du kan læse mere om Nota på det Kgl. Biblioteks Nota-service på https://nota-service.kb.dk/og du kan ansøge om medlemskab ved at udfylde denne blanket file:///C:/Users/kud5gu/Downloads/andre-handicap.pdf.

Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os.

Når legen rykker ud og lyttemiljøet ændrer sig

Når aktiviteter flyttes udenfor, ændres lyttemiljøet. Afstanden mellem dem, der taler, bliver ofte større, og børn bevæger sig rundt, mens de leger og snakker sammen. Samtidig vil der typisk være mere baggrundsstøj fra f.eks. vind, trafik og andre børn. Det kan gøre det vanskeligere at opfange tale.

Strategier der kan bruges, når legen rykker ud

Det kan derfor være relevant at arbejde med strategier, der understøtter barnets deltagelse i udendørs aktiviteter. Barnet kan have gavn af at blive opmærksom på sin placering i forhold til den, der taler, og søge tættere på dem der taler, når det er muligt.

Det kan også være en hjælp at lave aftaler med en kammerat, som kan støtte ved behov, hvis noget ikke bliver hørt.

I nogle situationer kan høreteknisk udstyr være relevant at inddrage udendørs, særligt i aktiviteter med meget støj eller større afstand mellem deltagerne.

Det kan desuden være en fordel at gennemgå regler og rammer for lege og aktiviteter i et roligt lyttemiljø. Når barnet kender indholdet på forhånd, bliver det lettere at deltage, selv hvis ikke alle beskeder opfattes undervejs.

Behov for pauser når legen rykker ud

Udendørs aktiviteter kan være lyttekrævende, og nogle børn vil opleve udtrætning i løbet af dagen. Det kan derfor være relevant at være opmærksom på behovet for pauser.

Pauser behøver ikke foregå indenfor. Det kan også være muligt at skabe rolige pauser udenfor – f.eks. i en afskærmet krog, hvor barnet kan sidde med en bog eller lege stille med en ven. Hvis omgivelserne ikke i sig selv lægger op til dette, kan der understøttes ved at etablere et roligt område, f.eks. med et tæppe og materialer til stille leg.

Det kan være en god idé at inddrage barnet i dialog om, hvordan en god pause ser ud, og hvor det fungerer bedst for barnet at holde pause.

Med opmærksomhed på disse forhold kan udendørs aktiviteter i højere grad tilpasses, så barnet får bedre betingelser for at deltage.

Har du brug for yderligere rådgivning i, hvordan du støtter barnets deltagelse når legen rykker ud?

Neurodiversitet som en styrke

FN peger på, at neurodiversitet er en vigtig del af vores fælles fremtid. Når samfundet rummer forskellige måder at tænke, sanse og være på, styrker det både kreativitet, innovation og fællesskaber.

For børn og unge med autisme kan sanseoplevelser – herunder lyd – spille en rolle. Nogle oplever lyd som overvældende eller uforudsigelig, mens andre har vanskeligheder med at tolke og sortere lyde. Det kan have betydning for deres deltagelse i skole, fritid og i sociale sammenhænge.

Når lyd påvirker deltagelse

I Hørerådgivningen – Børn & Unge møder vi børn og unge med autisme, som også har høreudfordringer som lydfølsomhed (hyperakusis), tinnitus, misofoni eller vanskeligheder med auditiv bearbejdning (APD).

Når lyd bliver en barriere, kan det påvirke både trivsel, læring og muligheder for at indgå i fællesskaber. Derfor er det vigtigt at se høreudfordringer som en del af barnets samlede forudsætninger – og ikke som et isoleret problem. Små justeringer i lydmiljøet og en øget forståelse hos de voksne omkring barnet kan være afgørende for, bedre deltagelsesmuligheder.

Ret til deltagelse og støtte

FN’s tema understreger vigtigheden af lige rettigheder og adgang til støtte. For børn og unge med autisme og høreudfordringer betyder det, at de skal mødes med viden, forståelse og relevante tilpasninger i deres hverdag.

I Hørerådgivningen – Børn & Unge tilbyder vi specialiseret rådgivning og udredning til dagtilbud og skoler. Vi arbejder tværfagligt og bidrager til at styrke fagpersoners viden og handlemuligheder, så flere børn får adgang til inkluderende lærings- og deltagelsesmiljøer. Vi tilbyder også materialer, kurser og webinarer med fokus på blandt andet lydfølsomhed og gode lydmiljøer.

Når vi anerkender, at alle liv har værdi, forpligter det os til at skabe rammer, hvor forskellighed respekteres, og hvor alle børn og unge kan trives. Inklusion handler ikke om at tilpasse barnet til omgivelserne – men om at udvikle omgivelser, der giver plads til flere måder at være i verden på.

Flere PPR-hørenetværk har allerede Hørerådgivningen – Børn & Unge med som fast del af deres lokale hørenetværk – og måske skal vi også være med hos jer?

Vi oplever, at samarbejdet i de lokale hørenetværk gør en konkret forskel for logopæder. Når vi sidder med rundt om bordet, kan vi bidrage med specialiseret viden, sparring på sager og input til, hvordan du lokalt kommer bedst muligt videre med en række ting omkring de børn og unge med hørenedsættelse, du ser i hverdagen.

Fleksibelt samarbejder – fast eller efter behov

Der er flere måder at have os med i det lokale PPR-hørenetværk:

• Fast deltagelse – vi er med til alle møderne i hørenetværket
• Ad hoc – vi indkaldes, når der er særlige temaer eller konkrete behov, hvor vores tilstedeværelse ønskes

Vi tilpasser os den model, der passer bedst lokalt.

Hvad kan vi bidrage med i et PPR-hørenetværk?

I de hørenetværk, vi allerede deltager i, bidrager vi både med planlagte oplæg og løbende sparring. Det kan blandt andet være:

• Korte faglige oplæg, f.eks. om: ensidig hørenedsættelse, overgang fra børnehave til skole, udtrætning og behov for pauser, specifikke høreteknologier eller akustikudredninger og lyttemiljøer i dagtilbud og skole
• Anonym sparring på sager, hvor vi sammen undersøger hvad I ser lokalt, taler om hvilke tiltag der allerede er afprøvet og drøfter hvad næste skridt kunne være osv.

Formålet er at styrke de lokale indsatser med specialiseret viden om børn og unge med hørenedsættelse.

Hvorfor give plads til Hørerådgivningen – Børn & Unge i et PPR-hørenetværk?

Tilbagemeldinger fra nogle af de PPR-hørenetværk vi sidder med i er, at det:

• bliver lettere at omsætte viden om hørenedsættelse til konkret praksis i hverdagen
• styrker det faglige fundament logopæder i forvejen står på
• giver hurtigere afklaring på, hvilken støtte der kan være relevant at igangsætte
• skaber mere tryghed omkring de valg, der træffes i den lokale indsats

Kort sagt bidrager vi til at bygge bro mellem den specialiserede viden og den lokale praksis.

Kunne du tænke dig, at have os med i PPR-hørenetværket?

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan et samarbejde kunne se ud i det PPR-hørenetværk du sidder med i, tager vi gerne en uforpligtende snak om:

• hvordan det nuværende hørenetværk er organiseret
• hvilken rolle Hørrådgivningen – Børn & Unge kunne spille hos jer
• om vi skal deltage fast eller indkaldes efter behov

Foråret er for alvor over os. Solen kigger frem fra sit vinterskjul, forårsblomsterne spirer og fuglene kvidrer. Det betyder også, at påsken står for døren. En af de særlige traditioner, der fylder for mange børn i påsken, er at lave gækkebreve til venner og familie. Ved hjælp af et par simple AV-strategier kan du gøre gækkebrevsudklip til en aktivitet, der styrker barnets sproglige og auditive udvikling.

Gækkebreve med auditiv sandwich

Når der skal laves gækkebreve, er der mange små trin, som barnet skal følge. Papiret skal foldes, mønstre skal klippes, den rette remse skal vælges og skrives, og måske skal der også tegnes på brevet.

Særligt for de yngre børn, som ikke har prøvet at lave gækkebreve før, kan AV-strategien auditiv sandwich være en oplagt strategi at bruge. Med den kan du nemlig både fortælle og vise barnet, hvordan man laver gækkebrevet, alt imens du understøtter den auditive og sproglige udvikling. Strategien går ud på, at du først siger det, der skal ske, derefter viser det, og til sidst siger det igen.
Første trin er typisk at folde papiret. Her kan du f.eks. sige:

1. “Fold papiret på midten.”
2. Vis, hvordan papiret foldes.
3. “Flot, du folder papiret på midten.”
   Sådan kan du fortsætte med de øvrige trin i processen indtil barnet står med det færdige gækkebrev i hånden.

Gækkebreve med auditory closure

Gækkebreve indeholder ofte små rim og remser, som forsøger at skjule, hvem afsenderen bag det fine gækkebrev er. Når I skriver remsen på gækkebrevet, er det oplagt at bruge AV-strategien auditory closure. Strategien går ud på, at du udelader den sidste del af remsen, så barnet får mulighed for at afslutte den.
Strategien kan bruges uanset, om barnet selv kan skrive remsen på gækkebrevet, er ved at lære at skrive eller endnu har brug for en voksen til at hjælpe.

Kan barnet endnu ikke skrive, kan du som voksen læse remsen højt, mens du skriver på gækkebrevet. Du udelader blot det sidste ord i sætningen, afventer barnet, og skriver så det sidste ord, når barnet har sagt det.
Kan barnet selv skrive, eller er ved at lære det, kan du fortælle barnet, hvad det skal skrive, men udelade det sidste ord, som barnet så selv skal sige og skrive. Du kan f.eks. sige:

• “Mit navn det står med…” og afvente, at barnet siger “prikker”
• ”Pas på de ikke…” og afvente, at barnet siger ”stikker”.
• “Gæk gæk gæk, mit navn det står med…” og afvente, at barnet siger ”blæk”.

Når man bruger auditory closure, er det vigtigt, at barnet kender remsen på forhånd. Hvis det er første gang barnet laver gækkebreve, er det derfor vigtigt først at lære barnet de forskellige remser.

Gækkebreve med åbne spørgsmål

Gækkebreve er fyldt med hemmeligheder og spænding, og giver anledning til mange gode samtaler, hvor der også an stilles åbne spørgsmål. Hvem har sendt gækkebrevet? Kan modtageren gætte det? Hvad sker der, hvis modtageren ikke kan gætte det?

Der er mange gode, åbne spørgsmål, man kan stille barnet under aktiviteten, som styrker den sproglige udvikling. Åbne spørgsmål er en strategi, der skaber dialog, og som giver barnet mulighed for at sætte flere ord på sine tanker end bare et ”ja” eller ”nej”. Mens I klipper og tegner, kan du f.eks. spørge:

• ”Tror du, han/hun kan gætte, at det er dig, der har sendt gækkebrevet?”
• ”Hvad tror du han/hun siger eller gør, når de åbner gækkebrevet?”
• ”Ved du, hvad der sker, hvis de ikke kan gætte, hvem der har sendt gækkebrevet?”

Rigtig god påske til dig!

Vores tilfredshedsmålinger viser meget høj tilfredshed med Hørerådgivningen – Børn & Unges udredning og rådgivning på dagtilbuds- og skoleområdet. Forældre, fagpersoner og personale i dagtilbud og skoler oplever bl.a. øget viden, bedre brug af høreteknologi og positive effekter for børns trivsel og deltagelse. Du kan dykke ned i vores seneste måling, der er udarbejdet i januar 2026.